Klumme: Ikke Joe Biden, men arbejdsløsheden er Donald Trumps største trussel


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Det seneste primærvalg i delstaten Wyoming d. 19. april har tydeligt bekræftet, at Joe Bidens kåring til Donald Trumps officielle modkandidat i forbindelse med præsidentvalget i USA d. 3. november nok var det fornuftigste valg set fra det demokratiske partis standpunkt. For os andre løber det derimod koldt ned ad ryggen.

Joe Biden vs. Bernie Sanders

Biden – af Trump kaldt ”Sleepy Joe” pga. hans ofte langsomme og stammende reaktion på nysgerrige journalisters spørgsmål – vandt valget i Wyoming med 72,2% af de afgivne stemmer, mens rivalen, socialisten og venstrepopulisten Bernie Sanders, der allerede officielt havde trukket sig d. 8. april, men stadigvæk var anført på stemmesedlen, måtte nøjes med beskedne 27,8%. På grund af coronavirussen drejede det sig om et brevvalg.

Men allerede før Wyoming havde alle tidligere demokratiske kandidater trukket sig ud af valgkampen inkl. den ligeledes venstrepopulistiske Elizabeth Warren – der kunne jo falde en ministerpost af til nogle af dem, hvis Biden skulle gå hen og blive præsident.

Alt dette skete efter valgene på Super Tuesday d. 3. marts, hvor Biden overbevisende havde vundet i ti af de fjorten stater, og senere i en række primærvalg i Arizona, Illinois og Florida; i sidstnævnte stat fik Biden 62% af stemmerne, mens Sanders kun fik 23%.

Prominent støtte til Biden

Den tidligere konkurrent, Elizabeth Warren, har været skamløs nok til at erklære sig parat til et kommende vicepræsidentembede under Biden og lovpriste denne som en præsident, der havde integritet, kompetence og hjertet på det rette sted, og som i den nuværende krise ville kunne gengive den amerikanske befolkning troen på Det hvide Hus. Men lige meget har denne skamros hjulpet Warren. Det ligger i luften, at den politisk korrekte Biden ikke blot vil vælge en kvinde som sin vicepræsident, men at denne kvinde sandsynligvis vil være afroamerikaner. En række kandidater er nævnt, bl.a. den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver under Obama, Susan Rice, og den kaliforniske senator og tidligere præsidentkandidat Kamela Harris.

Naturligvis skyndte også den opportunistiske tidligere præsident Barack Obama, der nu så, hvad vej vinden blæste, sig langt om længe til offentligt at støtte sin tidligere vicepræsident. Også Sanders erklærede sig loyal over for Biden; det gjaldt jo nu om at etablere en fælles front mod uhyret i Det hvide Hus. Biden kvitterede omgående med at kalde den tidligere forhadte Sanders for ”my dear Bernie”. Uden støtte fra dennes nærmest fanatiske tilhængerskare ikke mindst blandt den studerende ungdom vil Biden nemlig ikke kunne vinde valget. Så han lovede omgående at indarbejde flere af punkterne i Sanders’ valgprogram i sit eget program ikke mindst hvad angår eftergivelse af studielån og indførelse af en almen sygesikring.

Barack Obama udtalte i sit videobudskab, at Biden ikke blot var en nær ven, men at udnævnelsen af ham til vicepræsident i 2009 havde været den bedste beslutning han nogensinde havde taget. Dette er der nok grund til at betvivle pga. de mange beskyldninger for korruption, der i årenes løb har været rettet imod Biden og sønnen Hunter – 24 NYT har berettet herom. Og den 77årige Biden har også alderen imod sig. Han har officielt erklæret, at han ”sandsynligvis” ikke vil stille op i 2024 til endnu en periode som præsident, men en sådan udtalelse er naturligvis intet værd.

Hvem vinder krigen?

Joe Biden ligger for tiden lunt i svinget. Han har vundet ét slag, men kan han også vinde den forestående krig? Det er lykkedes ham til en vis grad at forene det demokratiske parti bag sig – Bernie Sanders’ tilhængere udgør et hængeparti – men der hersker ingen tvivl om, at republikanerne vil gøre korruptionsmistanken til et vigtigt punkt på den kommende politisk dagsorden.

Interessant er det, at den herskende coronakrise ikke har gjort de store skår i Donald Trumps popularitet.Ganske vist fører Biden i meningsmålingerne med 48,3% mod Trumps 42,4%, men det gjorde han også før krisen og Trumps angreb på Kina, som årsagen til coronapandemien, ”the Chinese virus”, som han med rette kalder den, har her på det sidste øget hans popularitet betydeligt.

Så valgets udfald er aldeles usikkert – og Trump vil være suveræn og langt mere dynamisk end ”Sleepy Joe”, når valgkampen efter sommermånederne for alvor tager fart. Det eneste, der for alvor kan true ham, er dén arbejdsløshed, der er forårsaget af coronavirussen og som har ramt USA hårdt. Mens arbejdsløsheden i marts måned var nede på 4,4%, er den idag højere end 13% og forudsiges at ville stige til 19% i juli måned.

Corona og arbejdsløshed – situationen i dag

Iflg. den officielle statistik havde allerede i ugen før d. 4. april ialt 6,6 mio. amerikanere ansøgt om arbejdsløshedsunderstøttelse, hvilket er en fordobling i forhold til d. 21. marts. Stigningen skyldes naturligvis coronavirussens eksplosionsagtige udbredelse i samme periode, der har ført til, at frem til mandag morgen, d. 6. april, var tallet af inficerede steget til ca. 350.000 og flere end 12.000 mennesker var allerede døde. Allerede d. 20. april var tallene steget til henholdsvis 760.000 smittede og 40.000 døde!

Men Donald Trump har nu introduceret en række drastiske forholdsregler, og det er op til de enkelte staters guvernører at implementere dem. Mange butikker og industrivirksomheder har lukket, restauranter og hoteller er tomme, grænserne er lukket for indvandrere, rejser og kongresser er aflyst, og det er netop mange medarbejdere i disse lukkede virksomheder, der nu søger om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Men nu må man huske på, at selvom USA, et land med 330 mio. indbyggere, hvad angår absolutte tal, er det hårdest ramte af alle lande, så bør man stille tallene i relation til indbyggertallet. Gør man det, er den nuværende situation ikke helt så katastrofal, og netop i forhold til indbyggertal har både Italien, Spanien og Frankrig flere coronadøde end USA!

Desuden har kongressen i Washington D.C. allerede d. 27. marts vedtaget en økonomisk hjælpepakke til bekæmpelse af coronapandemien og den heraf flg. arbejdsløshed af en aldeles svimlende størrelsesorden på 2.2 trillioner dollars, dvs. 2.200 mia. dollars – og iflg. seneste nyheder er der netop bevilliget 500 mia. oveni. Hertil kommer – og her følger amerikanerne en gammel national tradition – at flere hundredtusinde frivillige har meldt sig til at udføre humanitært hjælpearbejde.

Facit

Så USA skal nok – til ærgrelse for mange – klare sig gennem både corona- og arbejdsløshedskrisen. Og mon ikke også Donald Trump i de næste måneder kommer helskinnet gennem disse kriser og ovenikøbet besejrer Joe Biden.