Nu betyder “to-sproget” noget i retning af “halv-analfabet”


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Af Geoffrey Cain (cand. mag. et art)

Newspeek,  24NYTs søstermedie, har valgt et godt navn. Det hentyder naturligvis til George Orwell’s 1984, hvor ordene – per dekret ovenfra – fik andre betydninger, end de havde før.

Emnet er meget aktuelt, fordi vi i dag er omgivet af Newspeak i en sådan grad, at vi knap nok lægger mærke til det men bare indånder de nye kunstprodukter uden at tænke så meget over det.

Klummeskribent, Geoffrey Cain, er cand. mag. et art, samfundsdebattør og forfatter.

Lad os se på nogen eksempler.

Et af de mere groteske er udtrykket “to-sproget”, der tidligere blev brugt om lærde sprogkyndige.

I dag betyder ordet snarere noget i retning af  “halv-analfabet”, hvis danske ville få Ludvig Holbergs ører til at falde af. Men det er kun en forsmag på løjerne.

Hvad med det halvkomiske “bander”? Man taler om rockere – som Bandidos og Hells Angels – og så “bander”, der i kodesproget betyder mellemøstlige/muslimske bander.

Men de ord må man ikke tage i sin mund, så i stedet for har man kodeordet “bander”, der er tilpas neutralt til ikke at fornærme nogen.

Et andet ord, der er på vej ind i kategorien Newspeak er ”forsking”.

Folk, der er ansat på centre for kulturelle studier og lignende gevækster på samfundets sårbare overflade, siger ofte ”min forskning viser…” efter at de har ringet rundt til forskellige forsøgspersoner. Noget , man plejer at overlade til journalistpraktikanter. Så nu betyder ”forskning” en veloverstået rundspørge.

Et andet ord, der efter behørigt pres har mistet sin oprindelige betydning, er “respekt”.

I dag er ”respekt” noget, man udviser, når man lægger sig fladt ned og undlader at kritisere nogen, fordi de enten er muslimer eller mørke i huden. Alle mennesker fortjener “respekt” viser det sig – medmindre de tilhører “det yderste højre”.

Gør de det, kan de tilsvines uden betænkelighed. Bertel Haarder var delvis inde på det rigtige, da han for nylig skrev, at Nordahl Griegs “ædelt er mennesket” er noget gedigent vrøvl. Det har han ret i. Se dig omkring på kloden, kære læser. Hvor mange ædle mennesker kan du få øje på? De er der naturligvis, men mange af dem lider kranke skæbner, efter at deres mindre ædle medmennesker har fået fat i dem.

Så hvad er konklusionen? Hvad er den skjulte dagsorden med disse fordrejninger?

Det er efter min mening noget med de politisk korrektes medfødte trang til at skåne forbryderen og gøre resten af samfundet – de fredelige og lovlydige – til forbrydere. Tænk på udtrykket “unge, der er truet af kriminalitet”.

Det sigter til mennesker, der meget vel kunne finde på at stjæle, overfalde, voldtage og myrde. Er de forbrydere? Nej ikke i Newspeaks perspektiv. Nej, nu er alt vendt om. Det er ikke længere ofrene, der er truet af den slags overgreb, det er forbryderne selv, der er truet. Kort sagt bliver alting stillet på hovedet og den bagvedliggende tanke er den, at det er almindelige mennesker, der bør skamme sig og sige undskyld, fordi de er hvide og borgerlige. Og et af midlerne, der får dem til at tænke i de baner er netop Newspeak, som vi bliver så hyppigt bombarderet med, at vi ikke længere kan se dets absurditet.

Men heldigvis er der nogen, der kan. Jyllands Postens Niels Lillelund (mere herom senere) har fundet en lille Newspeak perle, der først så dagens lys i munden på en politisk korrekt gymnasierektor. Han var ikke bange for en stor “tilstrømning af to-sprogede”, sagde han, fordi “han var farveblind”.

Javel.

Det kuriøse ved den slags sproglige manipulationer er, at det oprindeligt var venstrefløjen, der slog til lyd for en demaskering af sprogmanipulationer. På 70’ernes KU gik jeg til det svært tilgængelige fag semantik. Det var hos en vis Marcel H. (han var filosof), og jeg kan huske min forbavselse, da han uden at fortrække en mine, forkyndte, at al filosofi var ved faget semantiks indtræden på scenen ophævet og derfor nu ugyldig.

Hvorfor? Fordi selv de ord, der blev brugt til at formulere disse tanker, var besmittet af en skjult hvid, patriarkalsk og borgerlig moral. Men ha ha. Nu var det slut. Kant og hele bundtet kunne godt pakke sammen, for nu var der kommet andre herrer i huset og andre boller på suppen.

Det var dengang. Nu er rollerne byttet om, og nu er det venstrefløjen/de politisk korrekte, der bruger sprogmanipulation. Og de kan slet ikke se det!

Åsne Seierstad

Her vil jeg bryde den uskrevne regel, der siger, at en klumme kun må handle om én ting og ikke flere og gå over noget, der tilsyneladende er et helt andet område, nemlig integration. Jamen, hvad har det med sprogmanipulation at gøre, kan man spørge, men I skal høre eksemplet først, inden I dømmer.

Det kommer fra Jyllands Posten 25. marts 2017, og er taget fra et interview med den kendte mellemøstenjournalist og ballade-opsøger Åsne Seierstad. Intervieweren er den føromtalte Niels Lillelund og overskriften var :Hvorfor valgte to søstre islamisk stat frem for Oslo?

Seierstad og Lillelund havde sat hinanden stævne på Hotel Kong Frederik, og her fortæller Seierstad (der aldrig viger tilbage for at stikkke hovedet i en hvepserede), at hun har talt med de to pigers far, der i starten bedyrede, at han havde mødtes med pigerne på grænsen til Tyrkiet, og at de tryglede farmand om at sørge for, at de kom hjem. Hvad der senere viste sig at være løgn. Men det er ikke så vigtigt. Mere interessant er Seierstads beskrivelse af de lukkede islamiske miljøer, hvor integration er en by i langtbortistan:

“Og det hele foregår ikke bare i et parallelsamfund, det er mere ekstremt, det er et samfund, der står helt uden for vores, det har sine egne regler, sine egne love og har intet at gøre med det land eller den by, Oslo, hvor det ligger.” Ja, det sagde hun. Intet. Ikke bare “lidt”, men intet. Nul.

Så her vil jeg gentage spørgsmålet. Hvad har de to emner – newspeak og integration – med hinanden at gøre? Mit svar er, at de er begge med til at give os et falsk billede af virkeligheden.

Newspeak fordi det er alle vegne, og Åsne Seierstads udtalelse fordi det ganske givet ikke vil komme videre men blive begravet i tavshed. Og det er blandt andet med hjælp af disse to teknikker – Newspeak og fortielse – at det politisk korrekte Danmark stikker blår i øjnene på dem, der tænker anderledes.

Geoffrey Cain (cand. mag. et art) er kendt som en flittig samfundsdebattør. Han er forfatter til en række bøger, og har desuden været formand for Raoul Wallenberg Foreningen.

Du er velkommen til at kommenterer i feltet herunder og dele klummen på Facebook.

  .................  
DEL ARTIKLEN MED ET ENELKT KLIK:
Share on Facebook
Facebook
Share on Google+
Google+
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
   

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Advertisements

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb