Mistanker om hvidvask slog rekord i 2020

Af Jens Fuglsang Edelholt

73.261 gange i løbet af 2020 gjorde pengeinstitutter og andre underretningspligtige Hvidvasksekretariatet opmærksom på mistænkelige forhold om hvidvask og terrorfinansiering.  En række underretninger fra pengeinstitutter førte til, at der kunne rejses tiltale og fældes domme for hvidvask i et stort sagskompleks.

Det strømmer fortsat ind med underretninger om mistænkelige forhold til Hvidvasksekretariatet. I 2020 slog antallet endnu engang rekord med 73.261 underretninger, hvilket er fem gange så mange underretninger som i 2015.

80 procent af underretningerne stammer fra pengeinstitutter, der dermed står for hovedparten, mens spiludbydere med 10 procent af underretningerne sender næst-flest. I 2020 videregav Hvidvasksekretariatet oplysninger fra godt 24.000 underretninger til andre myndigheder – typisk politikredsene, skattemyndighederne og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Det fremgår af den seneste kvartalsrapport fra Hvidvasksekretariatet, der dækker 4. kvartal 2020.

»Det stigende antal underretninger er godt, og pengeinstitutterne og andre gør et rigtig godt stykke arbejde for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Dette store arbejde betyder først og fremmest, at det bliver markant sværere for de kriminelle at kunne hvidvaske udbytte fra deres kriminalitet, men det er også vigtigt, at de fastholder deres fokus på at underrette om mistænkelige forhold. Det giver os mulighed for at se på helt konkrete mistanker, men også at se på, om der er generelle tendenser i de mange tusinde underretninger. Underretningerne kan være afgørende for vores mulighed for at finde de manglende brikker i det kriminelle puslespil, « siger Jørgen Andersen, der er leder af Hvidvasksekretariatet.

En underretning er en mistanke og ikke en anmeldelse, og er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er foregået noget kriminelt. Selvom en underretning ikke bliver videregivet til andre myndigheder, så indgår alle underretninger i arbejdet med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, fortæller Jørgen Andersen.

»Det manuelle arbejde med at behandle enkelte hvidvaskunderretninger fylder stadigt mindre i efterretningsarbejdet i Hvidvasksekretariatet. Vi arbejder nu langt mere datadrevet og analysebaseret, og vores specialister inddrager både eksterne datakilder, open source værktøjer og algoritmer i vores analysearbejde. Det gør os i stand til at sammenstille store datamængder, der gør det muligt at finde en person eller et netværk, der kan være interessant for en efterforskning hos politiet eller en sag hos skattemyndighederne. Underretningerne kan indgå i efterforskningerne hos en politikreds eller hos SØIK, og en selvom en underretning ikke fører til noget med det samme, kan den indgå som en fældende brik i et kriminelt puslespil på et senere tidspunkt,« siger Jørgen Andersen.

Hvidvask for mere end 100 millioner kroner

På baggrund af underretningerne i 2020 lykkedes det SØIK afdække et større hvidvaskkompleks, der involverer en række personer og virksomheder, og hvor der allerede er faldet dom i tre sager i løbet af 2020. Derudover er der rejst tiltale mod yderligere fem selskaber og selskabernes direktører, og SØIK mener, at der i alt er tale om hvidvask for mere end 100 mio. kroner i sagskomplekset.

Uden underretningerne var det heller ikke muligt for SØIK at udstede bøder i stribevis af sager om overtrædelse af kontantforbuddet. Det skyldes alene bankernes underretninger, at overtrædelser af kontantforbuddet kan straffes. Derudover fører underretningerne også til, at Hvidvasksekretariatet kan fortælle eksempelvis en politikreds om muligheden for at beslaglægge midler fra en bankkonto, hvis der er mistanke om hvidvask. Det skete 532 gange i 2020 med et samlet potentielt beløb for beslaglæggelse på 162,5 millioner kroner.

Derudover har Hvidvasksekretariatet i perioden fra 1. april til 31. december 2020 identificeret og behandlet 4.433 COVID-19-relaterede underretninger om mistanke om svindel med de kompensationsordninger, som Folketinget har vedtaget som følge af COVID-19. Heraf er oplysninger fra 2.654 unikke underretninger videreformidlet til andre myndigheder – herunder Erhvervsstyrelsen og SØIK – der herefter vurderer, om der er tale om strafbare forhold.

Hvidvasksekretariatets kvartalsrapport fra 4. kvartal 2020.

Fakta:

Der er fældet dom i 126 sager, hvori videregivelser fra Hvidvasksekretariatet fra 2019 indgår. En fjerdel af videregivelser fra Hvidvasksekretariatet indgår i sager, som fortsat er verserende. I 113 af disse sager er der sigtet i alt 274 personer og 21 virksomheder, og der er desuden rejst tiltale mod 74 personer og 15 virksomheder.

Langt den største del af underretningerne kommer fra pengeinstitutterne, der tegner sig for 80 pct. af underretningerne, mens spiludbyderne er den branche, der med 10 pct. sender næst-flest underretninger. De sidste 10 pct. udgøres primært af revisorer og udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester samt de resterende underretningspligtige personer og virksomheder.

Politikredsene modtager ca. en tredjedel af de videregivne underretninger. SØIK og politikredsene håndterer sagerne om formodet hvidvask, mens Skatteforvaltningen, der modtager næst-flest videregivne underretninger, primært håndterer de underretninger, der vedrører formodet skatte- og momssvindel. Underretninger om oplysninger om formodet terrorfinansiering og brud på sanktioner, embargoer og andet videregives til PET.