Psykolog: Derfor bliver velintegrerede muslimer pludselig terrorister

[Debat] Både politiker og politi bliver ved med at overraskes over, at velintegrerede muslimer – der har kærester eller drikker alkohol – pludselig bliver terrorister. Det har en simpel forklaring, mener psykolog.

Af psykolog Nicolai Sennels

nicolai sennels
Nicolai Sennels er autoriseret psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti

Forleden sprang en 21-årig øldrikkende tuneser pludselig ud som terrorist og dræbte tre mennesker i Frankrig. Tuneserens familie er uforstående: Deres søn levede ikke som troende muslim, så hvorfor slå ihjel?

Gang på gang viser det sig, at islamiske jihadister inden de begik deres ugerning, levede en vestlig livsstil.

Verdslige eller vestlige fristelser er ikke ukendt for mange muslimer.

“Pludselig jihad-syndrom”

Den pludselige omvenden fra verdslig livsstil til udøver af profetens budskab om terror og drab på anderledes troende kaldes nogle gange for pludselig jihad-syndrom.

Sagen er, at der ifølge Koranen venter evig helvedesild for de hyklere, der kalder sig muslimer, men som ikke lever efter koranens bud.

Den dårlige samvittighed og den fra barnsben indpodede frygt for Allahs straf nager.

Løsningen på vanæren, den dårlige samvittighed og frygten for helvede er at blive martyr – at dø i kampen mod anderledes troende.

Religiøs renselse

Terror er altså for muslimer en religiøs renselse.

I stedet for Allahs straf for ikke at følge islamisk lov – sharia – kan man ved at blive dræbt i kamp for islam blive transporteret direkte i himlen.

LÆS OGSÅ:  Tre udlændinge efterlyst for livsfarligt knivstikkeri

Samtidigt bliver al eventuel skade gjort på ens ære genoprettet. Er man heldig får man endda, som med Imam Ali-moskeen i København, opkaldt noget stort efter sig.

Tikkende bomber

Som fængselspsykolog har jeg ved selvsyn set, hvordan unge, verdslige muslimer bærer den radikale islam i sig.

Da flere aviser i 2008 genoptrykte Muhammed-tegneserierne, brændte unge indvandrere landet over affaldscontainere og biler af en hel uge.

Nogle af dem havnede i mit terapilokale i ungdomsfængslet Sønderbro i København. Her forklarede mange af dem, hvordan de til dagligt levede et almindeligt dansk liv. Tegningerne havde dog vækket nogle stærke følelser i dem, og de så sig religiøst forpligtet til at gøre gengæld.

Den slags tikkende bomber lever overalt i vores samfund.

Hvad mener du? Tror du Sennels har ret i, at mange velintegrerede muslimer er tikkende bomber? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder, og del meget gerne artiklen på Facebook!