Europa raser mod afgrunden – og hvad gør vi klogt i?

Når du er død ved du det ikke, smerten føles kun af andre. Det samme sker, når du optræder ansvarsløst.

Indgangsbønnen er mit signal til de politikere, der intet stiller op mod den invasion og den krig som Europa er blevet involveret i. Og nej, jeg taler ikke om østfronten og Ukraine. Den stedfortræderkrig Nato og Deep state poster penge i med ukrainsk blod lever sit eget onde liv.

Den krig jeg taler om er den hjemmefront, hvor politikere over en kam vurderer deres egne vælgere som andenrangs borgere i forhold til migranter.

Vi oplever ikke kun at porten til fort Europa står åben, vi oplever, at politikerne og deres støtter står i kø for at byde fremmede gæster inden for murene. Det er en del af en større plan ellers havde piben en anden lyd. Befolkningsudskiftning er en del af integrationen indbygget i aftaler i FN, med de nordafrikanske lande og samtidig er det på Soros’, EUs og WEFs to do liste.

Når tidligere kulturer har kunne både bestå og modstå fjendtlige angreb fra mogoler, barbarer og andre udefra kommende, så har det været fordi magthaverne har været sig sit ansvar bevidst. Det har været ren hjælp til selvhjælp. Magthaverne vidste, at hvis de sænkede paraderne i form af palisader, mure og jordvolde, så ville de fremmede overtage den magt de selv besad. De havde alt at miste. Uanset den digtal- og ikke middelaldertid vi lever i så har spillereglerne ikke ændret sig.

I dag råder en dystopisk undergrundsstemning, hvor den kritisk, tænkende vælgerbefolkning ved, hvor vinden blæser hen af. Det ved planlæggerne nævnt oven for også.

Det er ikke mod mildere tider vi går. Der er i årevis sået en vind af eftergivenhed. Stormen fra de indtrængende barbarer høstes nu. Stormen raser over alt i det før så fredelige Europa. Ingen etniske europæere tør sætte børn i verden. Det gør migranterne til gengæld, gerne en 6-7 stykker. Vi betaler jo for dem.

Det er konstateret i tusindevis af avisartikler, og i øjenvidne beretninger hvad konsekvenserne er for ofre for den kriminalitet den almindelige europæer, der oplever sammenstød med migranter og deres efterkommere. Og glem den rare pizzamand, jeg orker ikke høre om ham.

Europa undergår en migrant-invasion af historiske dimensioner. Europa raser mod afgrunden. Og hvad viser man på tv? En smælderfed Özlem Cekic i vild med dans, og en anden hoftevrikkende klovn fra Mellemøsten, en der lignede Bin Ladens efterfølger. Det er DR når man rækker ud til mellemkulturel forståelse. Gu’ det ej, det er smagløst og fladpandet

Når politikerne ikke reagerer, når medierne fylder folk med løgn og varm luft i metermål om masseindvandringens konsekvenser, hvad kan den enkelte så stille op? Resignere, forsøge at abstrahere og slet og ret bare vente på Godot eller på at hverdagen skal tilbringes i kældre med stearinlys. Det mens fremmede voldskulturer fra Menapt-landene styrer gader, stræder, medier og dagsordener?

Den enkelte europæers værste fjende er ham selv og hans eller hendes valg. Det er ham og hende, der ikke kan få sig selv til at sætte krydset på stemmesedlen blandt andre end den flok af globalister, lusepustere, hundehoveder og socialdemokrater, der har styret gamet ind til nu.

Det til trods for at man måske dagligt lever med en frygt for overfald på en selv eller ens nærmeste, det til trods for at man bliver plukket i skat for at de fremmede kan blive integreret, og få de midler som retteligt burde tilkomme vore egne med hjælp behov.

Stem på patrioter, stem på indvandrerkritiske politikere som mener det seriøst. De politikere som er villige til at gå hele vejen, og ikke kun dem, der taler om begrænsninger, og om at sætte hårdt ind mod indvandrerkriminalitet. Indvandrerkriminalitet bør begås af de fremmede i deres egne lande, hvis de har hang til det, og ikke i vores for eller baghave eller inde i vores hjem.

Fjenden har nu ikke kun nået havelågen, fjenden er overalt. Kig på gader og stræder og tænk på at hver gang du ser en Menapt-borger er han eller hun et sted mellem 3 og 9 gange mere volds- og øvrig kriminel end dine landsmænd. Fjenden er blandt vore egne som støtter udviklingen. De sidste er farligere end migranterne. Fra dem kan vi kun vente knive i ryggen uanset hvilket parti de kommer fra.

Europa har brug for færre migranter, Europa har brug for politikere og vælgere, der forstår, at det vigtigeste punkt på dagsorden består i at få repatrieret antallet af migranter og efterkommere før det endegyldigt er for sent. For at sikre fremtiden. Før vi selv sidder i kælderen ved stearinlyset og bævrer.

Den enkelte europæers værste fjende ud over ham selv er medierne. Medierne er tankepolitiet, der kontrollerer sindet hos de vægelsindede og uselvstændige vælgere. Mediehusene er løgnefabrikker med blod på tastaturer og hænder. At tænke sig en branche, der tillader sig kvit og frit at anvende nazimetoder i sin propaganda for et multikulturelt helvede der rækker fra Marstal til Marseille.

Hvor nazitidens medier plæderede for germanisme, racehygiejne og krig mod anderledes tænkende, der kan man blot vende trøjen på vrangen og opleve multikulturalisme, raceblanding og krig mod anderledes tænkende som dagens modstykke.

På begge sider af trøjen står anført de stikord som kendetegner resultaterne af højre- og venstrefascismens slutresultater. Det er ødelæggelse, frygt, udryddelse, ensretning, og et raseret Europa, hvis fundament er krakeleret, som skal genopbygge. Et Europa hvor uret står på stunde nul. Præcis som i majdagene 1945. Spørgsmålet er blot om genopbygningen kommer til at blive foretaget af folk fra Europas egen kulturkreds eller fra islams.

Jeg frygter det sidste al den stund vi ikke er mange nok til at stå imod. Deler du frygten?