Klumme: Rigets tilstand


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

I USA er der tradition for, at præsidenten holder sin State of the Union-tale i Kongressen i januar hvert år. Her gør han op med nationens tilstand. Der er sikkert en meget god grund til, at vore statsministre ikke indlader sig på noget tilsvarende. Lad så i stedet mig få ordet på talerstolen i Folketinget. Det vil lyde noget i retning af sådan her:

Ærede folketingsmedlemmer

Som I ved, er det jeres ansvar at lede nationen, det er jeres opgave at træffe de afgørelser, I hver især er valgt til at forsvare på jeres egne, jeres partiers og jeres vælgeres vegne. Skulle vi forsøge at trække nogle tråde op og i øvrigt gøre det uden filter.

Danmark og danskerne har de sidste 12 måneder gennemlevet de største demokratiske indskrænkninger, ikke kun siden den tyske besættelse fra 1940-45, men fra tiden før kongemagten overlod den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt til hhv. folke- og landsting ved junigrundloven den 5. juni 1849.

Det bringer naturligt tankerne hen på landets statsminister, dig, Mette Frederiksen. For ikke siden tyske officerer plantede deres støvler og kufferter i foyeren på Hotel d’Angleterre den 9. april 1940, har enkeltpersoner haft samme held til at indskrænke danskernes rettigheder på samme måde som du har.

Grundlovens fædre, Monrad og Lehmann, må jo rotere i deres grave over den måde, hvorpå du har forvaltet den demokratiske arv, de efterlod sig til danskerne efter at kong Frederik d. 7. lod kongedømmet overgå fra enevælde til demokratisk styreform.

Når Danmarks historien skal skrives om 100 år – i fald EU ikke har forbudt det – så vil du i ophøjet majestæt blive vurderet som den, der uden et egentligt militærkup havde held til at fravriste ikke stænderforsamlingen, men Folketinget, dets egentlige magt ved hjælp af hofsnoge og rænkespil.

LÆS OGSÅ:  Der er et yndigt land – eller er der?

For Adolf Hitler lykkedes det efter valget i 1933 at erklære undtagelsestilstand på baggrund af kun 43% tilslutning til hans parti, NSDAP. For dig er det lykkedes at præstere noget tilsvarende, fordi oppositionen sov på sin vagt.

Vi har lyttet til de rådgivere, som du dygtigt fik underlagt din politiske kontrol, vi har siddet åndeløst ved skærmen, når du er tonet frem på dine pressemøder, for at høre hvilket skuespil, du nu ville opføre. Vi har læst dine opdateringer på Instagram om din kærlighed til makrelmadder. Vi er så mange, der har fået samme aversion mod dig, som vi før havde mod makrelmadder, skal du vide. 

Der er formentlig flere, der er døde af eftervirkningerne af giftudslip fra dåserne med makrel end af COVID-19. Coronaen vil blive bedømt som en hård influenza af eftertiden, med et Kina, der bevidst lod verden blive bedraget fra et planlagt udslip. Det er alene valget af en senildement socialist som præsident i USA, der redder kineserne fra ansvar, og i øvrigt sikrer deres verdensherredømme.

Mettemor, du er reinkarnationen på kejserens nye klæder forklædt som statsminister. Dit rænkespil omkring at tilsidesætte forfatningens spilleregler ved at udslette et helt minkerhverv, uden at have lovhjemmel, bliver ikke glemt. Dine røde sammensvorne fra Finderup Lade, som reddede din taburet, vil tilsvarende som dig blive gjort fredløse.

At skulle være taknemmelig for at få lov til at kunne gå i supermarkedet uden dine nyttesløse påbud og mundbind vil være en befrielse på samme måde, som da tysken drog hjem i marchkolonner ad Tagensvej i majdagene 1945.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Er Trump i lommen på Putin?

De økonomiske eftervirkninger af din indførsel af socialistisk planøkonomi kommer vores efterkommere til at betale. De nådsensbrød, du har delt ud til de erhverv, der holder dit cirkus kørende, svarer til de rationeringskort, regeringerne lod sende i omløb under krigen.

Du er skrækeksemplet på, at et helt folk kan blive ført bag lyset, hvor du dygtigt sikrer dine egne offentlige ansatte og overførselsindkomstvælgere, mens den tredjedel, som holder skuden i vandet, langsomt, men sikkert løber tør for brændstof under en storm i rum sø.

Det bringer mig så videre til jer på den anden side, I blå politikere, hvis fornemste opgave det er at holde regeringen op på ansvar, når jeres vælgeres interesser bliver trådt under fode. Hvordan er det lige, I har forvaltet jeres pund?

Sjældent, som i SJÆLDENT, har så mange vælgere haft så lidt at takke en lille skare af umuliusser for.

Jakob Ellemann, du enbårne søn af Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann- Jensen, tror du ikke det havde været bedre, om du havde beholdt dit tornyster på, og var blevet på din udpost under din udstationering i Afghanistan?

Du havde end ikke modet til at vælte regeringen, da 4-banden fra Nye Borgerlige fremsatte en mistillidsdagsorden efter minkskandalen! Du puttede dig, da Danmark kaldte, og militær og politi rykkede ud og aflivede 17, jeg gentager 17 millioner mink. Du gled ned i et musehul, da makrelmutter brugte siderne fra Danmarks Riges Grundlov til at tørre røv i.

Statsministeren sendte en regning afsted til alle danskere på 20 milliarder, som plaster på såret til de tusinder og atter tusinder, som ellers måtte gå fra hus og hjem, fordi den store leder og hendes håndlangere over en weekend fandt, at det var bedst for folkesundheden at tage livet af et helt erhverv.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Venstrefløjens humorunderskud

Til gengæld har du uden blusel sendt din næstformand i Rigsretten, for at have gået over for gult lys en søndag formiddag på vej til bageren. Jeg vil end ikke tiltro dig et abonnement på Ude og Hjemme.

Jakob Ellemann, du er en usling og bør dømmes og bedømmes der efter. Må din vælgertilslutning nedsmelte på samme måde som Mette Frederiksens udløbstid som statsminister.

Og som afskedssalut til den øvrige del af tinget, hvis I ikke er i stand til andet og mere end at opdatere jeres Instagram-profiler og udgive jeres gudsjammerligt kedelige erindringsbøger om tiden som folketingspolitikere eller bruge tid på at stille op i Vild med dans. Hvis I ikke er i stand til at diskutere andet end, hvornår IS-terroryngel i lejre i Syrien skal hentes hjem til Danmark, så er vi mange, der får lyst til at starte et helt nyt folkemøde. Det bliver ikke bag pæne, polerede tv-studier på havnen i Allinge. Det bliver med fakler og høtyve nede på stenbroen foran Christiansborg.

Tag jer sammen eller forsvind! Danmark har brug for rigets bedste mænd og kvinder til at regere landet. Vi har ikke brug for hverken makrelmad spisende rødgardister eller tumlinger. Vi har brug for statsmænd. Tiden er ved at løbe ud for vores tålmodighed med jeres dilettantiske teaterstykker her på Slotsholmen. 

Tak for ordet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)